Kan man danse et bær?

noder

Frugtformidlingen taler om frugtdans, ernæringsstand up, frugt- og grønt-peptalks og vinder Kellogg’s Kommunikationspris! Godt gået.

Se Frugtformidlingen

Hvad så, bærkreative. Kunne vi ikke lære noget af dem? Er der nogle, der ligger inde med et billede af en frugtdans? Så er det bare ind på bloggen med det.

Kommuner vil bruge flere penge på forebyggelse

jump1

… og her har bær så sandelig en berettigelse. Motion er én vigtig faktor. Kost en anden.

Kommunernes Landsforening har netop afholdt deres årlige temamøde – i år med titlen:

Forebyggelse – fra festtaler til realiteter

Formand for Kommunernes Landsforening Erik Fabrin udtaler til Politiken:

“Der skal bruges langt flere penge på forebyggelse, for det er en overskudsforretning. Bedre forebyggelse sparer penge til behandling på sygehusene, sygedagpenge, genoptræning og førtidspensionering, så der er reelt ikke tale om udgifter.”

Kommunernes Landsforening foreslår i forlængelse af mødet, at de nuværende 500 millioner kroner til forebyggelse sættes op til 2,7 milliarder kroner. De mange penge skal især bruges til at knække kurven på de to centrale risikoområder, der truer danskernes sundhed: overvægt og druk.

Fra bærfronten kan vi kun tilslutte os øget fokus på forebyggelse. Og vi kan allerede nu begynde at tænke i, hvor bær kan gøre sig gældende i forhold til:

portionsstørrelse

energitæthed

måltidsmønstre

tilgængelighed

Det lugter igen lidt af produktudvikling, ikke? Og undervisning og markedsføring og …

Giv endelig dine bud på, hvordan vi udnytter potentialerne for bær.

Solbær som det nye “superbær”?

black_currant_powder

De britiske solbæravlere i The Blackcurrant Foundation lancerer solbær som “the no. 1 Superfruit” – altså som den frugt, der indeholder flest sunde næringsstoffer. Det er særligt indholdet af antioxidanter, der fremhæves, og man bygger det på videnskabelige sammenligninger af 20 almindelige bær og frugter. Og retorikken er specifikt rettet mod blåbær, der jo har sat sig på sundhedstronen … indtil videre.

Danskernes viden om antioxidanter er ikke stor. Det siger vores undersøgelser indtil videre. Til gengæld er der ingen grund til at tro, at vi ikke (som på alle mulige andre områder) stille og roligt vil følge efter den sundhedstrend, som de engelsktalende lande hjemsøges af i disse år.

Så det kommer, og så er det jo godt at vide, at vi har vores eget danske “superbær”!